Udstilling FJD Vissenbjerg d.15.06.2008. Dommer Kresten Scheel.

Kritik af

Mjølners Idun, brugshundeklasse:

2½ år gammel, meget smuk tæve. Velproportioneret, god størrelse med udmærket substans og stadig feminin. Udmærket hoved, acceptabel konkav set i profil, kunne ønske ørerne lidt højere ansat. Rigtig venlig udtryk for de mørke øjne. Prima hals, tip top overlinie, udmærket haleansætning.

God frontparti, acceptabel udviklet brystkasse.

God pels.

Kommer en smule bredt imod. Prima bevægelser set fra siden med lange effektive skridt og udmærket afspark bagtil. Godt temperament.

Excellent. 1 plac. Certifikat ja. BIR/BIM.

Mjølners Magni, brugshundeklasse:

2½ år tiltalende hanhund med godt kønspræg. Prima hoved, korrekt konkav næseparti der er veludfyldt, udmærket med læbe. Korrekt højt ansatte ører, dejligt venligt udtryk. Passende bredde på sin skalle, god halslængde, veltilbagelagt skulder, god længde på overarmen, acceptabelt udviklet brystkasse – kunne dog ønske mere forbryst. Prima overlinie. Udmærket haleansætning. Velvinklet bagpart. God pelskvalitet – kort og blank.

Meget smukke effektive bevægelser, god skridtlængde i fronten, fin aktion i bagpartiet, som giver et meget jordvindende syn.

Excellent. 1 plac. Certifikat ja. BIR/BIM.