|
.
Referater
af præmieringer
DJ Grindsted, vinderklasse
d.07.10.06, dommer Erling Clausen.
Amanda afprøves i 2 slip på stub- og
i brakmark. Går i et stort og særdeles velanlagt søg, med passende afstand
mellem slagene og god kontakt til føreren. Farten er høj. Stilen er fortrinlig
med høj hovedføring og en lang kraftfuld galopaktion, pæn haleføring med
bevægelser. Makkerhunden finder agerhøns. I 2. slip opnår Amanda stand, på
rejseordrwe letter agerhøne præcist foran, rolig i opflugt og skud, der skydes
forbi. Senere opnår Amanda igen stand. Avancerer behersket og rejser præcist
agerhøns, roligt i opflugt og skud. Der kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke
fældes fugl. Amanda apporterer senere udkastet agerhøne korrekt.
Amanda bliver 5. vinder og denne
placering giver adgang til DM 2006. (Amanda's 3. deltagelse på DM).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
FCI Prøver:2004-05
D.30.09.04: FCI – i DK, V-kl.
TrisBon
D.30.09.05: FCI -
i DK, V-kl.
TrisBon
D.23.10.05: FCI -
DPK
Exelent 2.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DKK, Vildbjerg, brugsprøve
d.24.09.2004, dommer Bjarne Siig.
Amanda starter på lyng i god vind.
Anlægger et stort og velanlagt søg. Farten er høj, stilen præges af en kraftfuld
aktion. Hovedet føres højt og der er halerørrelse. Opnår stand, inden vi når
frem letter agerhøns uden hundens skyld, udviser respekt i opflugt. Støder
senere agerhøne, med fuld respekt i opflugt. Makkerhund finder agerhøne på
anvist terræn.
2. slip på lyng i god vind. Søg,
fart og stil som 1. slip. Findes i stand bag bakkekam sammen med makkerhund. På
vej frem for at koble hundene, letter agerhøns foran hundene. Opnår senere
stand, holder standen godt trods makkerhund går ind foran. Går frem på ordre og
rejser præcis agerhøne. Agerhøne anskydes og lander langt ude. Sendes på apport
og tager stand der hvor agerhønen faldt. Går villig frem på ordre og rejser den
anskudte agerhøne. Agerhønen skydes korrekt. Prima apport.
1.præmie – med denne præmiering
opnår Amanda titlen som jagtchampion.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Danmarksmesterskabet for stående
jagthunde 12.oktober 2003 på Fyn.
DJU, Midtfyn
Flemløses Amanda starter i roer i
et stort, velrevierende bredsøg. Fart, stil og aktion på topplan. Opnår kort
efter partner stand for samme fugl. I 2. slip opnår Amanda stand. På vej op trædes
der en fasan op. På ordre avancerer Amanda behersket og udpeger præcist
fasan. Hun er rolig i opflugt og skud. Der skydes forbi. Senere udkastet fugl
apporteres korrekt men lidt sjusket aflevering.
Fortsætter
Dommer Finn Møller Jørgensen
2. heat
13 hunde fortsætter til 2. heat
Flemløses Amanda -
Spurvfugldalens Fly
Begge revierer stort og godt. Amanda
opnår stand, hvor Fly viser spontan sekundering. Inden vi når helt frem,
letter fasan ret for. Begge respekterer.
Flemløses Amanda fortsætter.
Spurvfugldalens Fly fortsætter.
Matchning
8 hunde overgår til matchning.
Spurvfugldalens Fly - Flemløses
Amanda
Fly starter godt ud men indskrænker
sig mod slutningen. Amanda revierer stort og bredt og bevarer fart og
intensitet. Begge hunde har chance til 2 gange fugle.
Spurvfugldalens Fly 5.
vinder
Flemløses Amanda
4. vinder
Resumé:
4. vinder P. Flemløses Amanda.
Ejer og fører: Jens Have. En stilfuld og velrevierende pointer af et stort
format, hvor manglende effektivitet i matchningen betinger placeringen.
Hun har 2 fugletagninger.
Dommere:
Poul Vestervang - Mogens Vestergaard
Hansen - Finn Møller Jørgensen (Ordførende).
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DJ vinderkl. Grindsted d.04.10.03
Amanda er ude i 2 slip på græsarealer
og arbejder i et stort offensivt anlagt søg med god dækning af terræn. Farten
er meget høj, stilen flot med højt ført hoved en lang kraftfuld galopaktion
og hale føres i ryglinie. Opnår i andet slip stand ved hegn, holder længe,
lige inden vi er fremme flygter agerhøne umotiveret, Amanda forholder sig
rolig. Følger op og tager ny stand, rejser på ordre hårdt og kontant gennem
hegn og rejser præcist agerhøne. Der er ro i opflugt og skud. Viser på
udkastet fugl god apportering.
Fortsætter
Dommer Leif Hermann
2. heat
Amanda - Urd.
Begge søger stort og arealdækkende.
Amanda bliver væk. Samtidig opnår Urd stand, går selvstændigt frem og rejser
agerhøne og preller. Amanda findes i stand, holdes længe men næsten fremme
flygter lille flok høns umotiveret. Amanda er rolig.
Amanda fortsætter - Urd udgår.
Matchning
Amanda - Poker
Begge søger stort og arealdækkende,
Amanda ligger dog over i format. Amanda opnår stand ved hegn. Avancerer, ny
stand, på rejseordre avancerer Amanda på den løbende fugl, slår under vind
og kaster sig i ny stand, agerhøne flygter umotiveret. Amanda forholder sig
rolig i opflugt.
Amanda over Poker
1 vinder med Cacit. Pointer Flemløses
Amanda. E&F: Jens Have
Amanda er en hund af meget stort
format, der dagen igennem søger på vinden og har gået fejlfrit på dagen. En
værdig vinder.
Dommer: Søren Stærkær
Leif Hermann (Ordf)
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DPK Åbenkl. Knabstrup d.28.03.03
Amanda søger i høj fart, stilen er
god, med god galopaktion. Den revierer udmerket i sitt bredsøg, og utnytter den
meget svage vinden godt. I sitt andet slip fortsetter Amanda utmerket. I sitt
siste slip holder Amanda samme høy standard på sitt søg. Den finder fugl,
oppnår stand, når fører kommer til reiser Amanda villig fasan, roes i
oppflugt, og når det skydes.
1. præmie
Dommer Kjell Duedahl
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Danmarksmesterskab 13.10.02. Vildbjerg.
Amanda slippes på Kuperet lyngareal. Søget er stort og for det meste
velanlagt, farten er høj og stilen meget godt.Amanda udviser stor jagtlyst og
er lydig og velført. I andet slip Finder makkerhunden fugl,og Amanda
respekterer overflyvende fugl. I tredje slip finder Amanda fugl, og opnår
stand,avancerer på ordre , udpeger præcist og rejser forsigtigt singlehøne.
Hun er lidt urolig i opflugt og skud men viser god apport. Fortsætter.
Til 2 heat.
Amanda – Mister Tell.
Amanda kobler sig strakst på makker hunden og er noget urolig på
overflyvende agerhøns. Tell går i et stort og godt anlagt søg, støder i dårlig
vind agerhøns, respekterer. Kort efter opnår han stand, før vi når helt på
plas letter agerhøne peæcist foran Tell. Rolig i opflugt.
Tell fortsætter.
Amanda udgår
Dommer. Torben Pedersen.
Jørgen Gordon Andersen.
Erling Clausen ( ordf. )
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Markprøve, Vinder kl. d.06.10.02, ved Eggeslevmagle:
Amanda viser i flere slip på stub og i roer et stort bredt anlagt søg,
dog med nogle kovendinger i venstre side. Stilen er med høj hovedføring, lang
galop og pæn haleføring. Farten er høj.
Amanda opnår i anden slip stand i roer for enlig høne, holder
standen længe. Føreren er oppe ved hunden – inden skytten når op, letter hønen
præcis for Amanda, som er rolig i opflugten. Amanda opnår derefter hurtig
stand igen for agerhøns, der letter. Amanda er rolig og der skydes senere.
I 3. slip viser Amanda samme søg som tidligere. Amanda går her forbi
fasan og enlig høne. Der meldes stand for makkerhunden og umiddelbart efter
melder Amandas fører stand. Vi afvikler makkerhundens stand nede i en lavning
og på vej tilbage til Amanda, som der er meldt stand for bag bakketop, ser jeg
vingeslag i luften. Da jeg når frem ligger Amanda dæk foran føreren.
Med baggrund i Amandas stand i anden slip, afslutter jeg med at skyde
over Amanda. Den er acceptabel rolig i skud og udkast af fasan. Amanda
apporterer fasanen godt.
Amanda viser flere gange fuld respekt for hare og råvildt. Fortsætter
belastet.
(Dommer Tom B. Hansen).
2. heat:
Amanda – Snert.
Amanda anlægger et lidt snæver søg. Får hurtig stand, korrigerer
kort og står skarp. Kort efter letter fasan ret for. Amanda komplet rolig i
opfløj.
Snert går i et stort søg med dybe udslag. Kan ikke stoppes ved
makkers stand, men går foran.
Amanda fortsætter, Snert udgår.
Matchning:
Amanda – Freja.
Freja starter godt og får hurtig stand. Da fører er fremme ved
Freja, letter flere fasaner, en ret for. Freja er rolig i opfløj og skud. God
apport, med korrekt aflevering.
Amanda kommer ikke rigtig i gang. Bliver slået på fugl.
Motivering:
2. vinder pointer
Flemløses Amanda. En god vildtfinder, men har et minus på søgsoplæget.
Placering der giver invitation til Danmarksmesterskabet.
Dommerne : Flemming Ø
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dansk Jagthunde Derby. 21-22.09.02. Fyn
Amanda afprøves i fire slip, i roer og på stubmark. Går i et meget
stort og velanlagt søg, i høj fart og en prima stil, med høj hovedføring,
kraftfuld galopation og svip i halen. Opnår i 3.slip føling med agerhøne som
lætter uden Amanda skyld, respekterer.Slutter med stand for fasaner, rejser
godt og præcis.Rolig i opflugt og skud. Fortsætter.
Dommer. Erling Clausen
Søndag . 2 heat.
Amanda -b.Møllevængets Alsace.
Amanda viser et stort
meget velanlagt søg i godt samarbejde med fører. Får kontakt med singel høne,
forsøger at sætte denne, men uden held.Senere opnår Amanda stand, høne
letter uden hundens skyld.Ro i opflugt.Alsace anlægger et offensivt søg, lagt
i højre side.Makkerhund finder fugl 2 gange på anvist terræn.
Matchning:
ES.
Godthaabslunds Solbritt – Amanda.
Begge hunde afsøger terrænet
på bedste vis Solbritt opnår stand, men kan ikke påvise vildt. Herefter støder
Solbritt single høne 2 gange,hvoraf den sidste prelles langt.Alt imedens
arbejder Amanda stadig stort og godt i bedste fart og stil.
Solbritt nr 2 vinder. Amanda Derbyvinder.
Dommer Jørgen Gordon Andersen.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Markprøve Åben kl., d.28.03.02 ved Thorsø:
Amanda slippes på stub i god vind. Her anlægger hun et godt
tilrettelagt søg, godt på bredden og med tilpas afstand mellem slagene. Farten
er høj. Stilen god med højt båret hoved og halerørelse. Galoppen virker
langstrakt og jordvindende. Hun arbejder i god kontakt til føreren. Der er i
slippet chance til parhøns som makker finder.
I 2. slip går Amanda som i første stort og godt. Hun opnår flot
stram stand, på ordre rejser hun villigt og præcis parhøns – hun er komplet
rolig i opflugt og skud. Amanda viser i slippet fuld respekt for springende
hare, og hun har en spinkel chance til parhøns som makker finder. Hun arbejder
stadig i bedste kontakt til føreren.
1.præmie.
(Dommer Børge Sommer)
.
.
.
|