|
Hunden er lidt som en have. Det er
os der står for disciplinen og reglerne, men den har sit eget liv og sin egen vilje. Hvis vi forsøger
at styre alt for hårdt, bliver den bare passiv og trist. Vi har haft pointere siden 1969. I 1974 købte
vi Lady ( Lajla - Brangstrupgårds Kim) af opdrætter Gordon Andersen, Fyn. Lady fik flere 1. pr. på
udstilling. Hun blev parret med King (Bessi - Mørups King). Vi beholdte Nelly, som i
1983 vandt Fjds midtjyske prøve og samme år DPKs UKK.
Veronica (Randi –Klitrosens Columbus) købte
vi af Villy Vad, Mors. Hun blev parret med samme King i 1985 og vi beholdte Malou . Hun vandt
DKKs brugsprøve ved Herning 1988 og blev 4.vinder på DKKs vinderklasse.
Hun opnår CK på udstilling. Malou bliver solgt til Jose Bottella, Spanien. Fra kennel
Lydehøj, køber vi i 1989 Sus. Hun vinder Fjds midtjyske prøve åben kl./1991. Opnår 1.pr
/udstilling. I 1991 købte vi Siv ( Hesselhøjs
Britt - Dåsens Max) hos kennel Mørup. Hun vinder i 1993 Fjds midtjyske prøve og samme år DPKs
UKK. Siv har flere 1.pr. på udstilling.I 1993 køber vi Mørups Thor - samme
kombination som Siv. Thor har flere 1.præmier i ungdom/åbenklasse og
han vinder i 1995 DPKs vinderklasse. Sølvpisken bliver tildelt ved denne prøve. Thor har 1.præmie
på udstilling. I 1995, bliver Siv parret med Metrinelunds
King ( Sippe - DKCH Sønderjydens Floss). Et kuld med 7 hvalpe hvoraf de 6 har opnået 1. præmie
på udstilling . Mjølners Hebe og Mjølners Markus opnår DKCH / 98. Frøj, Freja, Hebe,
Athene og Markus får alle 1.præmie i ungdomsklassen på marken. Markus – som vi beholder
af kuldet, opnår flere placeringer i vinderklasse og kvalificerer sig til DM i 1998 og 1999. Tiurskogen’s Beth-Marie (NJCH Quartens La -Toya
- NSJCH Håkersløkkens Straight Flush), importerer vi i 1998 fra Kennel Tiurskogen's/v Håvard
Skogen, Norge. August 2003: Lysten til import af pointer
fik vi allerede i 1994 hvor vi var på Kongsvold i Norge og
overværede vinderklasser hvor helsorte La-Toya (Svarte Madonna – Sir Satan) og ejer Håvard
Skogen deltog. Med importen af Beth har vi fået en charmerende hund med sjæl og sind som vi ønsker, pragtfuld i hjemmet og
som i marken giver føreren lyst til at tage hænderne på ryggen og nyde samværet – ligegyldigt
hvordan prøven falder ud.
Vi planlægger en parring med Beth-Marie og
helsorte Borys Od Raroga, forår 2004. Flemløse's Amanda (Mjølner's Freja - DKBCH
DKJCH Texas Af Frygne), køber vi i år 2000 af opdrætter Ib Eriksen, kennel Flemløse. En
meget lovende unghund. August 2003: Disse forventninger har
holdt stik. Amanda , har været den nemmeste pointer at dressere
i vores kennel. Hun har et godt sind – er en glad og livlig pointer. Prøvemæssigt havde Amanda
kun en kort ungdomsklasse, men i år 2002 kom præmieringerne
– 1.pr. åbenkl. forår – derbyvinder og 2. vinderkl.placering. .
Amanda fik 2 x 1 pr. på udstilling - det ene
med CK . Hun har også vist os, at en derbyvinder ikke er fejlfri!!
men vil man have en fejlfri hund – skal man købe
en tøjhund Nu kommer høsten – hundene må op af sofaen .
Vi skal træne. Resumering af efterårsprøverne 2003: Vi kørte til Sverige d.17.09.03 for at se Nordisk
Pointermatch, og for selv at deltage i vinderklasse/udstilling i forbindelse med SPK fejrede 100
års jubilæum. Det var eventyrlige dage, som blev afviklet omkring Trollenæs Gods. Flemløses Amanda, blev 3.vinder med Certifikat på
udstillingen (dommer N.E.Nilsson).
Beth-Marie blev 2.vinder i marken på kvalifikations-vinderklassen vi deltog i (dommer Henrik
Standerskjold) med adgang til at deltage i
Finale-vinderklassen søndag d.21. september og Beth ”kæmpede langt hen ad søndagen” men
sluttede uden at blive placeret. (dommer N.E.Nilsson) Hjemme i DK, startede Beth-Marie på DPK´s
vinderkl. Kundby D.28.09. (dommer kristian Thomsen) hvor hun opnår at blive 3.vinder. Amanda starter på DJ´s vinderkl. Grindsted D.
04.10. (dommer Søren Stærkær/ordførende Leif Hermann) og bliver 1.vinder med CACIT. Beth-Marie deltager på DJ´s vinderkl.
på Vestsjælland D.05.10. (dommer Aage Stenhøj Jørgensen) og bliver 4. vinder. Amanda & Beth-Marie deltager begge på DM
d.12.10. (ordførende dommer Finn Møller Jørgensen) hvor Amanda opnår at blive 4. vinder. Maj 2004, er Beth-Marie parret med Borys Od Raroga,
og vi håber på hvalpe ca. D.24.07. Ikke alt går som man ønsker – Beth-Marie fik vi heldigvis
lov at beholde (kejsersnit) men ingen hvalpe overlevede - skuffelsen var enorm stor. Vi købte en skøn
3 mdr.s hvalp, Jantors King ( efter Anja & Borys) . DKK,Vildbjerg,brugsprøve d.24.9.04 (dommer Bjarne
Siig), opnår Amanda 1.pr. og er nu Jagtchampion. Jantors King mistede vi i efteråret 2005. King havde pådraget sig en svær benskade efter sammenstød med en anden hund under en træningstur. Amanda blev parret med Fugledes Dirch i november 2005 og d. 14 januar 2006 fik Amanda 6 dejlige hvalpe. |